Grej

Batteri

Hvordan forbinder i disse ting sammen.
Batteri med 4 kantede poler til Lowrance power kabel  ?
Har brug for en løsning til denne jord jolle / gedde ræser…
Har af og til brug for at få batteri inden for, så helt fastmonteret skal det ikke være.
Kunne også være fedt at kunne tage power kabel af batteri , må det gerne stå med spænding på hele tiden ???
Batteri og lod står løst monteret ved den gule cirkel.
Ikke altid helt fedt, men sådan har det været de sidste mange år, nu kunne der godt bruges en fast løsning.
Måske Du har en ide både til sammenkobling af kabel og batteri og så på en federe løsning på placering af batteri.

Daiwa Saltist 30TH

Købte for en del år siden, sådan et fint havhjul, men har aldrig fået det afprøvet.
Har besluttet at det skal se vand i år…
Fik pillet den gamle fletline af og monteret det med ny frisk SUFIX MATRIX PRO 0,34mm, som tager omkring de 22 kg.
Hjulet tager omkring 445 meter, så nu er der plads til at krane nogle store fisk.

Nyt fiskegrej

 

Så kom der lidt nyt grej hjem.
Fik en håndfuld gavekort til blandt andet Lystfisk.dk i Randers, så måtte afsted og handle nyt grej.
Valget faldt på en Shimano Speedmaster CX Spin 10′ ( SSMCX30M ) kastevægt 7-28 gr
Hjulet blev et Shimano Stradic 4000 , som blev fyldt med bagline og 250m SUFIX performance Pro 8 0.15mm
Kravet til sættet er, at det kan bruges både til fiskeri med gennemløbere og Bombarda med Gulp orm
Fik også brugt mit gavekort til Jagt og fiskerimagasinet i Randers, der røg en del kroge i posen og et nyt landings net , med gummi net.

 

Fik handlet lidt grej til søørred fiskeri, ja for ikke at glemme , at det helt sikkert også skal testes på kysten.
Før i tiden, der havde jeg og et par kammerater succes med apex trukket efter jollen, men nu har jeg ikke fisket den slags søørred fiskeri længe, men det skal derfor ikke afholde mig fra at prøve igen.
Disse er dog ikke apex, men en kopi indkøbt billigt.
Måske man ligefrem kan ha succes med dem under geddetrolling.
Regner med at smide en 0,30-0,40mm line i dem til havørred trolling og lidt tykkere hvis vi er i geddesøen.
Jeg vil følge op på dette, når jeg får testet dem.

Ukendt blink

Michael valgte på sidste tur at fiske med denne lille sag, min første tanke var YES gør du bare det makker, den der ligner noget fra en Put and Take sø….
Men jeg blev klogere… Det viser bare at man skal være lidt mere åben over nye tiltag istedet for bare , at gøre som man plejer, man skal være villig til at tage nogle chancer engang imellem.
Det gav fisk… Ganske simpel opsætning, fletline direkte igennem gennemløberen, en perle, springring og 3 krog og så kylet i vandet, farten var omkring de 1,6 knob.

WESTIN D360 UV 18 gr

Jeg har ladet kommentar feltet være åbent, for håber på lidt mere vejledning i denne agn – som minder lidt om snurrebassen… 
Har du nogle farver, størrelser osv som du benytter og som du har held med og vil anbefale andre, så håber jeg lige, at du vil skrive det herunder.
Et tillægsspørgsmål : Hvis du skulle vælge mellem snurrebassen og westin gennemløberen, hvad ville så være dit valg og hvorfor ?

På forhånd tak 🙂

Har for første gang stiftet bekendtskab med WESTIN D360 UV 18 gr.
Må nok indrømme at det var ikke en gennemløber, som jeg ville have købt ved første øjekast, men skæbnen gjorde at makkeren igen fangede flere fisk end mig og det kan jeg ikke have hængende på mig.
Ole tilbød mig, at låne en af hans WESTIN gennemløbere og man var jo nærmest tvunget til at sige ja tak 🙂
Han fik så selv den store ære , at at rigge den til.
Den kaster fantastisk langt og går super fedt i vandet, ved kastefiskeri hugger fiskene , som ved mange andre agn gerne ved spinstop.
Og fisk – det kan den sku fange.
Han var så beskeden at fange 3 og jeg 1, plus dem vi mistede ( hvorfor mister vi altid dem med størrelse på ), Lyder måske ikke af så meget, men når jeg er vant til at sejle 0 ture, så var det rart at mærke noget igen og en lille fisk kan også sagtens få smilet frem på mig…
Havde nok ikke tænkt at 18 gr var god til trolling på fjorden, men det skal bestemt prøves igen.
Der sejles med langsom fart, jeg benytter altid elmotor og sejler med omkring 1,5-1,7 knob ( 2,7- 3,1 km/t )
Læs lidt om det her, hvor vi fisker på en ukendt plads: https://www.teamsanika.dk/ukendt-plads-skal-nok-finde-navnet-paa-den/ 

Gennemløberen blev rigget til på følgende måde:
Svirvel mellem forfang og hovedline ( fletline ) , 50 cm 0.28 mm mono forfang, perle i toppen af gennemløber,perle i røven af gennemløber, to stop og en perle, aflang springring og en cirkelkrog.
Personligt vil jeg nok prøve den næste gang med en trekrog, da jeg nok aldrig bliver helt gode venner med cirkelkroge.
Har efterhånden mistet en del fisk på den konto, både på spin og bombarda.

      

Håber at høre fra dig i kommentar feltet.